Redaktør beklager

Dette er brevet Jyllands-Postens sjefredaktør Carsten Juste publiserer i et forsøk på å stanse boikotten av danske varer i arabiske land.

Ærede borgere,

Tillad mig denne mulighed for at korrigere nogle misforståelser omkring de tegninger af profeten Muhammed, som nu har ført til en boykot af danske varer i Deres land.

Tegningerne blev bragt for fire måneder siden som led i en dansk debat om ytringsfrihed – en rettighed, som vi sætter højt i Danmark.

Initiativet er blevet udlagt som en kampagne mod muslimer i Danmark og verden over. Det må jeg kategorisk tilbagevise. Det var ikke vores hensigt at krænke nogen på deres tro.

At det alligevel er sket, var altså utilsigtet. Det har vi beklaget mange gange i løbet af de seneste måneder. Både i vores egen avis, i andre aviser, på tv, i radio og i internationale medier.

Vi har samtidig gennemført møder med repræsentanter for det muslimske samfund i Danmark. De har fundet sted i en positiv og konstruktiv ånd, ligsom vi også på anden måde søger at etablere en givende dialog med de danske muslimer.

Vi er kede af, at sagen har nået det nuværende omfang og skal derfor gentage, at vi ikke havde til hensigt at krænke nogen, og at vi ligesom det danske samfund i øvrigt respekterer trosfriheden.

Med venlig hilsen

Carsten Juste

chefredaktør